Media-Partners søger en ny medarbejder med opstart snarest muligt!

Har du talegaverne i orden, og brænder du for salg og kommunikation?
Så er det måske dig, vi leder efter – som vores nye mediekonsulent!

Arbejdstiden kan tilpasses efter behov og vi tilbyder en stilling på mellem 20 – 25 timer ugentligt, men med mulighed for fuldtid på sigt.

Dine arbejdsopgaver:
Du bliver ansvarlig for hele processen, fra den indledende kontakt til kunden, over salget, til indhentning af annoncemateriale og opfølgning.
Du får ansvaret for din egen portefølje af faste kunder og du vil komme til at arbejde med en række fagmedier, hvor du vil få ansvaret for dine egne medier.

For dig er det en selvfølge at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine projekter og deadlines.

Det er et plus, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling med fokus på salg.

Vi tilbyder:
En professionel og spændende arbejdsplads, hvor du i din hverdag vil indgå i et stærkt salgsteam, som sætter pris på høj faglighed.
Du bliver en del af et uformelt og ambitiøst mediebureau, hvor den enkelte medarbejder er i fokus. Her er højt til loftet og hos media-partners sørger vi for, at du og dine kolleger trives i hverdagen og har det godt – vi lever af langvarige relationer med vores kunder og med vores medarbejdere.

Vi prioriter altid at yde vores kunder den bedste service og er stolte af vores langvarige relationer med kunderne.
Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads, der sætter pris på at vi har det sjovt også selvom det til tider kan blive hektisk. God kommunikation og hjælpsomme kollegaer er nøgleordet.

Vi tilbyder en attraktiv løn pakke og pensionsordning med sundhedsforsikring.

Ansøgningsfrist – hurtigst muligt!

Opstart – hurtigst muligt!

Ansøgningen sendes til Hanne Kjærgaard Rasmussen på email

Du kan læse mere om virksomheden her på www.media-partners.dk