Med virkning fra 1. oktober vil det være Media-Partners, der varetager annoncesalget for Dansk Erhvervs kvartalsmagasin, Dansk Erhverv Magasinet.

Magasinet er et indholdstungt og ambitiøst tilbud til foreningens medlemmer og interessenter, med vægtning af erhvervsstof og erhvervslivets rammevilkår, herunder de politiske.

“Dansk Erhvervs Magasinet passer godt ind i vores portefølje af organisationsmedier og matcher samtidigt vores kontaktflade til annoncører” siger Hanne Kjærgaard Rasmussen fra Media-Partners og glæder sig til samarbejdet.

“Dansk Erhverv er en særdeles aktiv og højt profileret Erhvervsorganisation og Arbejdsgiverforening, hvilket samtidigt betyder at deres magasin er både efterspurgt, værdsat og med en betydelig rækkevidde”.

Dansk Erhverv Magasinet udkommer hvert kvartal i ca 13.000 eksemplarer.

 

Yderligere informationer kan rekvireres hos:

Hanne Kjærgaard
Partner
Media-Partners
Mobil +45 2967 1436
E-mail hanne@media-partners.dk

Morten Langager
Direktør
Dansk Erhverv
E-mail mol@danskerhverv.dk